• del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op

Vollsmose gymnasium i topklasse

Mulernes Legatskole i Vollsmose udvides med cirka 600 kvadratmeter, og 14 eksisterende lokaler ombygges. Samtidigt opsættes der elektroniske tavler i alle undervisningslokaler, så alle kommende elever får fysiske rammer og faciliteter i absolut topklasse.

Af Regnar M. Nielsen

Dette gælder ikke mindst naturvidenskab, som har oplevet stor elevtilstrømning de seneste år. Der skabes et åbent naturvidenskabeligt torv, hvor der bliver god plads til leg og naturvidenskabelige forsøg, herunder også ekstra undervisning i frivillig naturvidenskab efter skoletid. Torvet bliver udsmykket i tråd med skolens nye foyer, med flotte portrætter og tekst om berømte danske videnskabskvinder - og mænd.

I alt bygges skolen om for godt 30 millioner kroner, og med de 600 ekstra kvadratmeter råder skolen nu over mere end 15.000 kvadratmeter, så der er god plads til de 900 elever og 100 ansatte, både til hverdag og fest.

Hele den nye fløj forventes at stå færdig allerede ved begyndelsen af det nye skoleår i august 2012.


Boligen nr. 2 - 2012

Emneord:

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: januar 2012
Senest opdateret: januar 2012

Se også