Indgreb mod skimmelsvamp kræver store investeringer

Af Gert Nielsen

Det er udlejerne og kommunerne, som er på anklagebænken for at se for let på lejernes klager over fugt og skimmelsvamp i boligerne, og den almene sektor er også under anklage. Det er vigtigt, at disse anklager mødes konstruktivt. Det er indiskutabelt, at der kan komme alvorlige sundhedsproblemer ved at være udsat for massive angreb af skimmelsvamp i boliger, og det er naturligvis helt uacceptabelt. Derfor skal vi tage problemet dybt alvorligt. Vi ved, at skimmelsvamp kan opstå som følge af byggetekniske problemer (manglende ventilation, manglende isolering, kuldebroer, opstigende grundfugt, direkte vandindtrængning, ikke udtørrede byggematerialer m.v.). Vi ved også, at skimmelsvamp kan opstå ved overbefolkning af for små boliger og ved uhensigtsmæssig adfærd med manglende udluftning, stor luftfugtighed ved tørring af tøj, badning og madlavning m.v. Det ulyksalige i debatten er, at udlejer og kommune kan have en tendens til at fokusere på det adfærdsmæssige, mens lejer fokuserer på det bygningsmæssige, og her ligger kimen til mange slagsmål. Det problem må vi se at komme bort fra, og vi må som udlejere indse, at vi har bevisbyrden, hvis vi mener, at det er adfærden, som er problemet, og den bevisbyrde skal løftes med stor pædagogisk forståelse. Vi har haft for mange sager, hvor de lokale driftsfolk skælder unuanceret ud på beboerne for deres adfærd, og hvor det efterfølgende har vist sig, at der rent faktisk også var byggetekniske problemer. Den slags sager vil vi gerne være foruden. Vi skal også mediemæssigt blive meget bedre til at tackle disse konflikter. Det bliver især ømtåleligt, når der også er en social dimension i adfærden, og det er der desværre ofte. Det er uomtvisteligt, at de største adfærdsproblemer findes i meget svage husstande, som har svært ved at forstå de gode råd om udluftning og ventilation m.v., og i en række tilfælde er der også tale om gammeldags overbefolkning med mange børn i for små lejligheder. Derfor er en meget omfattende information også en meget vigtig del af indsatsen i bekæmpelsen af skimmelsvamp, og for et par år siden gennemførte Landsbyggefonden en meget omfattende informationskampagne rettet både mod beboerne og mod driftspersonalet i de almene boliger. Det skal der følges op på. Sådanne kampagner skal gentages med jævne mellemrum. Men denne understregning af den sociale og adfærdsmæssige dimension i problemet skal ikke få os til at fornægte den byggetekniske dimension, som er udlejers ansvar. Og her kommer finansieringen stærkt ind i billedet. Dermed er vi desværre også tilbage i den aktuelle strid om den almene sektors midler. Skal pengene bruges til fordel for statskassen eller til fordel for løsning af konkrete problemer i de almene boliger, herunder aktuelt problemer med fugt og skimmelsvamp? Kendsgerningen er, at der i den store kø af renoveringsprojekter, som venter på støtte fra Landsbyggefonden, også indgår mange projekter til forbedring af indeklima ved udbedring af byggetekniske problemer. Kampen mod skimmelsvamp og kampen for et bedre indeklima er desværre også en kamp, som kræver meget store investeringer. Vi håber, at Folketingets Boligudvalg har blik for alle disse dimensioner, når en løsning med problemerne med skimmelsvamp diskuteres.