Lømler, fodlænker og bandekrig

Af Gert Nielsen

"Tør du bo her". Sådan lød overskriften i en stort opsat artikel i B.T. om stenkast mod brandfolk, brandstiftelse og kriminalitet. De omtalte boligområder var alle almene, og det var alle områder, som har fået støtte til renoveringer og til boligsocialt arbejde. Der har også været massiv omtale af unge kriminelle i Tingbjerg, og i Berlingske Tidende har der været en hel artikelserie om kriminelle bandeledere i Tåstrupgård. Det har været op ad bakke for det almene boligarbejde. Den fornyede medieomtale kommer næsten samtidig med regeringens planer for sænkning af den kriminelle lavalder og forslaget om fodlænker kombineret med en særlig indsats i forhold til de såkaldte lømler. Vi kan ikke benægte problemernes eksistens, selv om der også er betydelige mængder af effektjagende journalistik og bevidst politisk "spin" i omtalen.

Men vi ved også, hvor ansvaret skal placeres. Det er boligafdelinger, som har ansvaret for disse forhold. Vi udlejer og forvalter boliger, men vi deltager også aktivt i socialt forebyggende arbejde i vores boligområder, fordi vi føler et stort samfundsmæssigt ansvar. Det er imidlertid ikke os, som kan sætte ind i forhold til rå kriminalitet og hærgende grupper af stenkastende unge. Det ligger langt uden for vores kompetenceområde og indsatsmuligheder. Det er en opgave for kommunerne og politiet - en vigtig pointe midt i den ophidsede debat. Vi benægter heller ikke, at vi kan begå fejl, når vi deltager i det forebyggende boligsociale arbejde. Den eneste sikre måde at undgå fejl på er ved slet ikke at lave noget, og vi laver meget i samarbejde med kommuner og andre myndigheder. Vi skal også vedstå, at kriminalitetsforebyggelse er en del af det arbejde, vi medvirker i, og til kriminalitetsforebyggelse hører også forsøg på resocialisering af tidligere kriminelle. Det har ofte en meget lav succesrate, men hvad er alternativet til at forsøge resocialiseringen? Men - debatten skal også få os til at gennemtænke hele den boligsociale indsats:

Går vi for langt i forhold til at påtage os et slags ansvar for noget, som dybest set kun kan løses af politi eller kommunale myndigheder? Er dele af vores indsats i virkeligheden en bekvem undskyldning for ikke at gøre nok fra politiets og kommunernes side?

Vi vil meget nødig bidrage til den almindelige kritik af politiet og øvrige myndigheder, og vi vil slet ikke tages til indtægt for fodlænkerne, lømmelpakken og de andre fantasifulde forslag. Men vi vil gerne i al stilfærdighed og med al mulig respekt for det danske politi opfordre til, at disse problemer nu tages meget mere alvorligt.  Der er alt for megen ansvarsforflygtigelse i den debat. Der er travlhed ved håndvasken.

Der er også tydelige tegn på et forestående kommunevalg. Og på Christiansborg kappes der om, hvem der kan opfinde de mest fantasifulde stramninger. Mange skrappe ord, men få konkrete løsningsforslag og næsten ingen ressourcer til en øget offentlig indsats. Vi efterlyser mindre ansvarsforflygtigelse, mindre håndvask, mindre valgkamp og mindre kappestrid om fantasifulde stramninger. I stedet efterlyser vi langt større ansvar og engagement fra kommuner, politi og andre offentlige myndigheder.