Fattigdom bekæmpes med konferencer

Af Gert Nielsen

Året 2010 og det lover jo godt for de fattige. Nu vil det store og umenneskelige EU-system endelig gøre noget ved et dybt alvorligt problem, og den danske regering følger trop.

Ikke mindre end 2,3 mio. kr. uddeles i puljer til bekæmpelse af fattigdom, heraf 1 mio. til lokale projekter i kommuner og regioner, 1 mio. til lokale eller landsdækkende projekter og aktiviteter af organisationer, der udfører frivilligt arbejde, og ikke mindre end 0,3 mio. til lokale oplysende og debatskabende arrangementer.

Det skal jo nok rykke, men regeringen stopper ikke her. Yderligere 1,9 mio. kr. bruges til centrale aktiviteter, herunder en opstarts- og afslutningsevent, udgivelse af pjecer, lancering af en hjemmeside og udskrivelse af en prisopgave. Og som overbygning bruges også 0,1 mio. til evaluering af det hele.

Der er også fastlagt nogle succeskriterier for regeringens indsats i fattigdomsåret:

At 250.000 personer har hørt om det. At der udarbejdes mindst 10 offentligt tilgængelige produkter som hjemmesider, kampagnemateriale o.lign. At minimum 20 organisationer og 500 enkeltpersoner har deltaget i  konferencer.

Den spektakulære danske indsats finansieres af EU-midler med 1,3 mio. kr., og den danske regering yder 3,0 mio. kr.

Fra BL´s side vil vi gerne give dette første bidrag til opfyldelse af succeskriterierne. Med udgivelse af dette nr. af Boligen i et oplag på 32.500 har vi allerede bidraget væsentligt til det første af succeskriterierne, og vi vil uden tvivl også være leveringsdygtige i adskillige deltagere i konferencer. Så succesen skulle være hjemme.

Vi vil imidlertid tillade os at stille det kætterske spørgsmål, hvordan man dog kan bekæmpe fattigdom med disse midler. Vi anerkender, at det også er vigtigt at skabe bevidsthed om de reelle fattigdomsproblemer, deres årsager og de muligheder, der er for at bekæmpe dem. Men det virker direkte provokerende, at hele indsatsen i form af succeskriterierne er koncentreret om produktion af pjecer og hjemmesider og afholdelse af konferencer.

Her gik vi naivt og troede, at det eneste gyldige succeskriterium er, at der bliver færre fattige.

Og så må vi da gå ud fra, at regeringen vil følge op på tankerne om Det Europæiske Fattigdomsår ved også at levere reelle politiske og lovgivningsmæssige indgreb på de områder af samfundet, hvor  fattigdommen skabes.

En uddeling af puljer på 2,3 mio. kr. kan ikke gøre det. Hvis regeringen skulle være i tvivl, leverer vi gerne lyslevende eksempler fra den almene hverdag. Man kunne jo f.eks. til en begyndelse ophæve de forringelser af kontanthjælpen, som er gennemført for særlige grupper, og som bl.a. danner baggrunden for en tilsyneladende fortsat vækst i antallet af udsættelser på grund af lejerestancer i den almene sektor.

Fattigdom bekæmpes ikke ved at tale om det på en konference.