Socialt ansvar
Skred i det sociale ansvar er ikke
acceptabelt hverken for den enkelte med behov for hjælp eller for
det omgivende samfund, skriver Bent Madsen i Boligens leder.
Af Bent Madsen
Socialt ansvar
er på
mange måder blevet moderigtigt. Store virksomheder har en
såkaldt CSR-strategi, som på almindelig dansk kan kaldes en
strategi for virksomhedens sociale ansvar. Politikerne taler også
om socialt ansvar og fremhæver ofte det frivillige sociale arbejde.
Mange er gode til at tale om socialt ansvar og bruger det også til
at profilere sig på. For de almene boliger forholder det sig
nærmest omvendt. Her udføres en stor social indsats hver
eneste dag af ildsjæle, via beboerdemokratiet, de boligsociale
indsatser osv. osv. Men vi er ikke så gode til at "prale" med det,
som vi måske burde være.
Temaet på siderne 34-38 i dette nummer af Boligen viser
eksempler på det sociale ansvar i praksis. I en boligafdeling er
der med stor tilslutning fra beboerdemokratiet etableret 20 boliger
for socialt udsatte som bofællesskab for stabiliserede
narkomaner.
Boligerne er umiddelbart som helt almindelige almene
boliger, men der er den afgørende forskel, at professionelt
personale har adgang med egen nøgle og kan gribe ind, hvis det ikke
går så godt for beboeren. I dagligdagen tager naboerne også et
stort socialt ansvar ved at hjælpe med stort og småt. Det er flot
og prisværdigt, at der i boligområderne tages et så stort socialt
ansvar.
I løbet af de knap ti år boligerne for de psykisk syge og
narkomanerne har eksisteret i Lundtoftegade, er der imidlertid sket
et skred i ansvarsfordelingen mellem det frivillige sociale arbejde
udført af naboerne og det professionelle arbejde udført af
kommunen. Weekendvagten i bofællesskabet er blevet beskåret, og
inden planer om at udvide bofælleskabet med yderligere 19 lejemål
realiseres, vil afdelingen have klare aftaler om, at der også
sikres et opsyn på fridagene. Ellers
bliver presset fra den sociale indsats for stort for
naboerne, som også i dag siger "Nogle gange får jeg nok", som det
fremgår af artiklen på side 36.
Skred i det sociale ansvar er ikke acceptabelt hverken for den
enkelte med behov for hjælp eller for det omgivende samfund. Det
frivillige sociale arbejde er vigtigt og ofte ganske afgørende for
at få fx et boligområde til at fungere godt, men det er og bliver
et frivilligt supplement til velfærdssamfundets grundydelser.
I utallige boligområder over hele landet bor der psykisk
syge, og det er en del af hverdagen for mange beboere og ansatte,
at en beboer pludseligt får brug for hjælp. Ofte forsøger naboer og
de ansatte at hjælpe så godt de kan, men tit er problemet at få fat
i den rette professionelle hjælp, når det brænder på. Den
udfordring har man taget op i Haderslev Kommune, hvor kommune og
boligforeninger har sat psykisk syge beboere på dagsordnen. En
pjece med praktiske anvisninger og vigtige kontaktoplysninger til
kommunen er en nyttig hjælp i det daglige arbejde. Samtidig er der
fokus på den løbende kontakt og opmærksomhed fra de ansatte og
naboer, så det bliver lettere at banke på den dag, hvor der
virkelig er noget galt. Der ydes et enormt frivilligt socialt
arbejde i landets boligområder. Det skal vi være bedre til at
fortælle om, både for at bringe de gode erfaringer videre og for at
styrke de almene boligers profil på samme måde, som private
virksomheder har deres CSR-strategi. Vores sociale profil er og
skal fremstå som en samfundsmæssig styrke.
Boligen nr. 11 - 2010
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
oktober 2010 |
| Senest opdateret: |
oktober 2010 |