Bevidst uretfærdighed eller lovsjusk

Af Bent Madsen
 
Uden den sædvanlige høringsfase fremlagde skatteministeren i maj regeringens lovforslag om servicefradrag til 1. behandling i Folketinget. Loven skulle vedtages inden sommerferien, og dette hastværk var i princippet velbegrundet. For når en regering først annoncerer, at folk kan få fradrag for deres håndværkerregninger, vil alle selvfølgelig holde deres ordre tilbage, indtil de kan få fradrag.

Derfor skal sådan et forslag hurtigst muligt igennem lovmøllen. Ellers får det nemlig den stik modsatte effekt: I stedet for at sparke gang i byggeriet, går alting i stå. I lovforslaget står klart, at servicefradraget skal gælde for ejere, lejere og andelshavere. Og det har vi i BL da glædet os over. Men belært af de kedelige erfaringer fra den sidste fradragsordning for håndværkerudgifter, som med næsten kirurgisk præcision gik uden om lejeboligerne, udsendte BL en pressemeddelelse, som blandt andet blev videregivet af Ritzaus Bureau, hvor vi kvitterede for, at lejerne denne gang skulle være med på lige fod med ejerne. Det var et forsøg på at holde politikerne fast på deres løfte i lovteksten om lighed mellem ejere og lejere.

I princippet burde den slags udmeldinger være helt overflødige. Al retfærdighedssans tilsiger jo, at folk bør behandles ens - også i forhold til skattelovgivningen. Og dernæst er det jo et formål med fradraget, at det skal sætte gang i dansk økonomi, og derfor er det jo vigtigt at få hele boligmarkedet med. Overraskende og skuffende må det dog konstateres, at retfærdigheden ikke slog igennem. Tværtimod mundede ministerens besvarelse af ikke færre end 88 spørgsmål ud i en fortolkning af servicefradraget, så kun individuelle råderetsarbejder bliver omfattet af fradraget. Dermed kan beboerne i de almene boliger ikke få fradrag for kollektive råderetsarbejder eller forbedringsarbejder.

Begrundelsen for at ekskludere den kollektive råderet fra fradragsordningen er angiveligt af teknisk karakter. Lejeren kan fx investere 125.000 kr. i sit køkken, indkassere fradrag for derefter at flytte væk, hvorefter den næste lejer skal betale den højere husleje, men vedkommende får ikke noget fradrag. Uretfærdigt? Måske. Men nøjagtig det samme kan jo ske i ejerboliger, hvor ejeren kan investere 125.000 kr. i et køkken, indkassere
fradraget og derefter sælge huset til en højere pris på grund af det nye køkken. Også her får den fraflyttende fordelen af skattefradraget, mens den nye ejer får lov til at betale køkkenet gennem en højere huspris. Hvorfor så gøre forskel på lejere og ejere? Nej, almindelig logik og retfærdighedssans tilsiger, at ejeren og lejeren selvfølgelig skal stilles ens. Det var da også forventningen mindre end et døgn før den afsluttede 3. behandling i Folketinget, men så kom ministerens besvarelse af de sidste spørgsmål, og fra da af stod det klart, at lejerne bliver groft forfordelt!

Da man som udgangspunkt altid skal tro det bedste om folk, må man stille sig det spørgsmål, om politikerne egentlig er klar over den grove forskelsbehandling, de har vedtaget? Til 2. behandlingen af lovforslaget den 30. maj var der 35 punkter på i folketingssalen - heraf 24 andre lovforslag. Til 3. behandlingen to dage senere var der 37 punkter på dagsorden - heraf 29 andre lovforslag, der skulle 3. behandles. På den baggrund kan man godt tillade sig at tvivle på, at ret mange medlemmer af Folketinget kendte det reelle indhold af den ny lovgivning. Og kan vi ikke også tvivle på, at de var bekendt med indholdet af ministerens mange svar, hvoraf de mest afgørende blev afgivet ganske kort før den afgørende 3. behandling?
Så når der i løbet af de kommende måneder opstår historier i medier om lejere, der ikke kan få samme fradrag som ejere, når de fx sætter et nyt køkken op eller ordner badeværelset, bliver det interessant at se, hvad politikerne bag loven svarer. Er forskelsbehandlingen bevidst eller utilsigtet? Er der tale om en ønsket forskelsbehandling til ugunst for landets lejere pakket ind i glitrende retorik om, at servicefradraget skam gælder for alle? Eller er der tale om en gang lovsjusk af værste skuffe, som uheldigvis rammer de borgere, som kunne have allermest glæde af at få et fradrag, når de vil forbedre deres bolig? Uanset hvad, så er vi ikke imponerede. Vi vil derfor allerede nu opfordre det ny Folketing til at rette op på denne klare uretfærdighed.

Loven gælder trods alt til udgangen af 2013.




Boligen nr. 7/8 - 2011