Bydelsmødre i Brøndby
I Brøndby Strand skal bydelsmødre uddannes til
at fungere som rollemodeller.
Et nyt projekt, kaldet
Bydelsmødre, er startet op i Brøndby Strand. En række
ressourcestærke kvinder bliver uddannet som bydelsmødre, der skal
fungere som rollemodeller og ambassadører i deres egne lokale
netværk.
Det er hensigten med projektet, der bliver drevet af Bayan Saleh
fra NetværksKontoret, at isolerede kvinder med begrænsede netværk
skal nyde godt af bydelsmødrenes viden.
Der har indtil nu været fire undervisningsgange for de 10
bydelsmødre. Temaerne for undervisningsgangene, foruden en
introduktion til selve projektet, har været "Barnets udvikling
og opdragelse", "Familien og teenagere", samt en undervisningsgang
om "Børns hverdag".
I løbet af 2012 skal bydelsmødrene undervises i
"Kvinderettigheder", "Sundhed" og "Danske samfundsforhold". Kurset
strækker sig over i alt 14 undervisningsgange.
Kilde: www.dabbolig.dk
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
januar 2012 |
| Senest opdateret: |
januar 2012 |