Tjek kondien sammen med ballondyrene

Storstilet. Opvisning med brandkadetterne, konditest, musik og rolatortest. Det er blot nogle af de ting, der møder beboerne og andre interesserede, når Frivilligcentret, Sundhedscentret og Boligselskabet Sjælland byder op til sundhedsbazar sammen med 20 foreninger.

Uanset om det er sundheden der skal have et tjek eller det handler om en god oplevelse, er der noget at komme efter fredag den 20. januar fra 15 til 18 i Æblehaven i Roskilde.

Gigtforeningen tester din balance, kræfterne i håndtrykket, børnene kan fiske hos SOS-børnebyerne, HjerneSagen måler blottrykket, mens de Ældre Optimisternes Samvær laver rolatortjek. Og glemte vi, at det hele skydes i gang med en opvisning med de kende Brandkadetter, som klipper en bil op. ADHD-foreningen, Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, PTU, Frelsens Hær, Natteravnene, Lænken, INSP!, Ungdommens  Røde Kors, Ventilen, Senior Vest, Bruger- og Pårørenderådet ved Sankt Jørgensbjerg Plejecenter, Roskilde BMX Klub og Roskilde Roklub kan du også opleve udover ballonkongen.

Vi skal mødes og se mulighederne
- Engang imellem skal man vi vise mulighederne. Vise mulighederne for sundhed og trivsel gennem de mange foreningers tilbud.  Og vi er rigtig glade for, at så bred en gruppe af foreninger har sagt ja til at møde op. Uanset om man er 10 år og skal se hvilke muligheder der er for motion, eller man har adskillige år bag sig og skal have tjekket balancen, er der noget at få inspiration og viden af, fortæller Pia Mikkelsen, Boligsocial medarbejder fra Boligselskabet Sjælland.

Det er Frivilligcenter Roskilde, Sundhedscentret og Boligselskabet Sjælland som står bag arrangementet. Det er en del af indsatsen for trivsel i boligområderne i Roskilde, som Roskilde Kommune og Boligselskabet Sjælland løbende arbejder med.


Kilde: www.bosj.dk


 

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: januar 2012
Senest opdateret: januar 2012
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op