KAB sætter fokus på tolerance og fællesskab
KAB vil i samarbejde med Bikubenfonden og Realdania udvikle en
række værktøjer, der sætter fokus på, hvordan man er en god nabo,
når man bor tæt sammen.
Alders‐ og kulturforskelle er nogle af de faktorer, som blandt
andet kan
give grobund for konflikter - selv i ellers velfungerende
boligområder.
KAB vil nu med støtte fra Realdania og Bikubenfonden udvikle en
række
værktøjer, der skal øge kendskabet til både skrevne og uskrevne
regler
om, hvordan man er en god nabo - og dermed styrke fællesskab,
tolerance
og dialog mellem beboere i et boligområde.
Margrete Pump, kundedirektør i KAB, siger om projektet:
"Langt de fleste af vores boligområder er meget velfungerende og
attraktive. Bevillingerne fra Bikubenfonden og Realdania giver os
mulighed for at styrke det, og det er vi meget taknemmelige for.
Hverdagen er i dag
mere mangfoldig, og det stiller afdelingsbestyrelserne og det
lokale personale overfor nye udfordringer. I projektet vil vi
udvikle et katalog af værktøjer, som skal gøre det lettere for
driftspersonale og afdelingsbestyrelser at håndtere udfordringerne
og sikre det gode naboskab."
Konkret skal projektet resultere i:
Et katalog af redskaber, som kan downloades fra en af KAB's
hjemmesider. Det kan være alt fra piktogrammer, som kan
forklare
husordenen, over dialog‐ og mødeværktøjer til en liste over
kontaktpersoner i kommunen om for eksempel psykisk syge.
Hjælp til at håndtere problemer i opløbet - for eksempel i form
af
konfliktmægling, opgangsmøder og dialogproces med unge og
forældre.
Udvikling af husordenen fra kun at fungere som et juridisk
dokument
til også at være et dynamisk redskab, der kan skabe mere
dialog
og større forståelse for forskellige måder at bo på, når man
bor tæt sammen.
Projektet gik i gang i januar 2012 og løber til maj 2015.
Resultater og produkter formidles via KAB's hjemmesider og andre
relevante medier. Det
er også hensigten at overføre projektets gode erfaringer til den
private boligsektor.
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
februar 2012 |
| Senest opdateret: |
februar 2012 |