Almene boliger vælger video fra

Alligevel er det bare 72 af landets godt 7.000 almene boligafdelinger, der har søgt politiet om tilladelse til at bruge videoovervågning i løbet af det seneste halvandet år, hvor det har været muligt. 37 har fået tilladelsen, skriver metroXpress.

Det viser en rundringning til samtlige politikredse, som Danmarks Almene Boliger (BL) står bag.

»Jeg er overrasket over, der ikke er flere, der har søgt om tilladelse til at bruge videoovervågning. Det er et effektivt redskab mod den lettere kriminalitet som for eksempel hærværk. Men det er dyrt,« siger Peter Lauritsen, der er lektor i medievidenskab fra Aarhus Universitet og har forsket i videoovervågning.

Og virkningen af det effektive redskab oplever man nu i Tingbjerg uden for København. Både beboere og boligselskaber er meget tilfredse med effekten af kameraerne, der er finansieret delvist af Københavns Kommune og boligafdelingerne selv.

»Der er mindre hærværk og anden kriminalitet, og de gange, der sker noget nu - det er mest drengestreger - kan vi spore det på kameraerne, og så kontakter vi familierne, så vi kan afvikle det mellemværende, der måtte være,« siger Flemming Stenhøj Andersen, der er områdeleder i det almene boligselskab KAB.

Eva Smith, der er formand for det Kriminalpræventive Råd, er ikke lige så positivt stillet overfor videoovervågning.
»Det er begrænset, hvad man kan bruge det til, men amatører vil da formentlig blive opdaget af videoovervågning,« siger hun til metroXpress.
Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra politiet.

Fakta:
Sagen kort
Loven, der tillader videoovervågning, trådte i kraft den 1. juli 2010, og den gjorde det muligt for udsatte boligområder at søge om tilladelse til at videoovervåge beboerne.

Formålet var at skabe større tryghed i boligområder, der er plaget af kriminalitet, og at hjælpe politiet i efterforskningen.
Siden da har 72 almene boligafdelinger søgt om tilladelse. 37 har fået den. 15 har fået afslag, og 20 har deres ansøgning under behandling.

Kilde: BL