Danskerne lever længere end nogensinde før
Danske mænd kan nu forvente at blive 77,3 år gamle, mens
middellevetiden for kvinder er steget til 81,6 år.
Danske drengebørn født i 2012 kan forvente at blive 77,3 år,
mens nyfødte piger kan regne med en gennemsnitslevetid på 81,6 år.
Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Dermed fortsætter middellevetiden sin positive udvikling og er nu
den højeste nogensinde. Siden sidste år er er tale om en stigning
på 0,25 år for mænd og 0,4 for kvinder.
Det er første gang i historien, at kvinders middellevetid er steget
mere end mænds. Kønsforskellen er derfor også steget til 4,3 år i
kvindernes favør.
Ser man på den forventede levealder fordelt på landsdele viser det
sig, at nordsjællændere i gennemsnit kan regne med at leve længst
med et gennemsnit på 78,5 år for mænd og 82,3 for kvinder.
I bunden af ranglisten finder man København med en levetid, der med
75,2 år ligger to år under landsgennemsnittet for mænd.
Hos kvinderne deler København bundplaceringen med Vest- og
Sydsjælland, hvor levealderen er 80,7 år.
/ritzau/