Danskerne ser fortsat stort på økonomien
Forbrugernes tillid til udviklingen gik en anelse frem i januar,
men ligger stadig på et lavt niveau.
Danskerne ser fortsat pessimistisk på både deres egen privatøkonomi
og Danmarks økonomiske situation. Det fremgår af nye tal fra
Danmarks Statistik for den såkaldte forbrugertillid.
Indikatoren landede i januar på minus 7,0. Det er godt nok en lille
fremgang i forhold til måneden før, hvor vi var nede på minus 9,8.
Men vi skal stadig tilbage til starten af 2009 for at finde et
lignende lavt niveau.
Generelt vurderer forbrugerne både deres egen og Danmarks
økonomiske situation til at være dårligere i dag end for et år
siden.
Forbrugerne forventer også, at landets økonomi vil være dårligere
om et år end i dag. Til gengæld venter de, at familiens egen
situation vil se bedre ud.
Tallene for Danmarks og familiens økonomi et år frem i tiden er dog
blevet forbedret siden målingen i december.
/ritzau/
| Sideansvarlig: |
Heidi Andersen |
| Oprettet: |
januar 2012 |
| Senest opdateret: |
januar 2012 |