Flere danskere er blevet dårlige betalere

217.607. Så mange danskere står lige nu registreret som dårlige betalere i RKI. Det er 12.529 flere end sidste år, og siden finanskrisen ramte i 2008, er flere og flere danskere havnet i Experians RKI-Register, som det hedder nu.

En af dem er 30-årige Steffen Westmark, der efter en lang USA-turné med sit band, The Blue Van, i 2007 kom hjem til meddelelsen om, at han skyldte Skat mere end 110.000 kroner - og i øvrigt var blevet registreret i RKI. Han havde ellers troet, at bandets revisor havde haft styr på økonomien.

- Det var vildt ubehageligt. Jeg følte mig stemplet som en "social taber", fuldstændig umyndiggjort. Som om jeg bare var en eller anden idiot, der slet ikke havde styr på noget og var helt skødesløs med min økonomi, siger Steffen Westmark.

Han er langt fra den eneste unge dansker, der er havnet i RKI. Den nyeste opgørelse fra januar 2012 viser, at 7,56 procent af de unge mellem 21 og 30 år står i registret.

Dermed er de den gruppe, der procentvis har flest dårlige betalere. Det kommer ikke bag på Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Nordea.

- Der skal ikke meget til, før man havner i RKI, hvis man for eksempel misvedligeholder sit bil- eller forbrugslån. For de unge handler det tit også om, at de har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og mange af dem er ikke medlem af en A-kasse, siger hun.

Og har man startet sit voksenliv med en registrering i RKI, kan det være svært at få brudt den onde cirkel igen, advarer Annette Mathiasen, der er projektleder i Forbrugerrådets Gældsrådgivning.

- Det er utroligt sårbart og pinligt at stå i RKI, og ofte føler man ikke, at man kan snakke med nogen om det, fordi det stadig er et meget tabuiseret emne. Det fylder enormt meget og kan både give stressproblemer og depressioner, siger hun og råder folk til at søge hjælp hos Gældsrådgivningen.

- Først og fremmest gælder det om at få åbnet alle rudekuverterne, så man kan få et overblik over sin økonomi, og derefter kan man forsøge at lave aftaler om tilbagebetaling med dem, man skylder penge.
Men gældsrådgivning er ikke nok, lyder det fra Kim Bach, der er kommunikationsdirektør i Experian, som står bag RKI. Han efterspørger øget fokus på forebyggelse. Danskerne skal kort sagt lære at tænke risici ind i deres økonomi.

- Før krisen vidste man, at reallønsfremgangen også kom næste år, at der var skattelettelser, og at friværdien steg. Men nu bliver vi nødt til at tænke risici ind i vores økonomi, for i dag kan vi for eksempel risikere at blive arbejdsløse, eller at vores hus bliver mindre værd, siger han.
For Steffen Westermark kom pladsen i RKI's register som lidt af et chok - og selv om han ikke længere er stemplet som dårlig betaler, har det hindret ham i flere ting.

- Jeg blev meget overrasket over, hvor mange begrænsninger det medfører at stå i RKI. Man bliver nærmest handlingslammet rent økonomisk, siger han. Tilsammen skylder danskerne 15,5 milliarder kroner i misvedligeholdt gæld.

//ritzau//