Opsplittet samfund svækker social forståelse

I undersøgelsen, der er foretaget blandt 1.134 danskere, oplyser kun 19 procent, at de kender en kontanthjælpsmodtager i enten deres nærmeste familie eller venskabskreds. Og blandt de danskere, der kender en kontanthjælpsmodtager, er der dobbelt så mange, der mener, at ydelsen er for lav som blandt det store flertal, der ikke plejer omgang med en dansker på kontanthjælp.

Samme tendens kommer endnu mere markant til udtryk for førtidspensionisterne, som syv ud af ti danskere ikke har nogen som helst kontakt til. Her mener kun 12 procent af dem, der ikke kender en person på førtidspension, at ydelsen er for lav. Men blandt de danskere, der er tæt på en førtidspensionist, er der næsten tre gange så mange, der mener, at ydelsen burde være højere. Også dagpengemodtagere, folkepensionister og studerende ville med stor sandsynlighed kunne få højere ydelser, hvis det var de danskere, der var i familie eller vennekreds med dem, der bestemte alene. Men også de lever i mere eller mindre afsondrede enklaver, hvor - med undtagelse af folkepensionisterne - flertallet af danskerne ikke deler tilværelse med dem.Netop fordi de færreste har et direkte kendskab til kontanthjælpsmodtageres og førtidspensionisters levevilkår, er holdningen til dem meget afhængig af mediernes omtale. Det får professor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen til at tale om en såkaldt Carina-effekt.

»Det er interessant, at der blandt personer uden kendskab til en kontanthjælpsmodtager er markant flere, der mener, at ydelsen er for høj end for lav. Det kan kun tilskrives Carina-effekten, der har gjort ubodelig skade for kontanthjælpsmodtagerne,« mener Jørgen Goul Andersen. Han forklarer, at kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister i forvejen er stigmatiserede, og at det forstærkes af retorikken i den nuværende debat.

»Samtidig viser A4-undersøgelsen også, at relativt få danskere kender kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, som dermed bliver låst fast i fordomme om, hvem de er, og hvordan de har det. Så de, der faktisk har det dårligst, er dem, som flest er tilbøjelige til at synes har det for godt,« konstaterer Jørgen Goul Andersen.Formand for Rådet for Socialt Udsatte

Jann Sjursen beklager, at så få danskere kender en kontanthjælpsmodtager.

»Undersøgelsen viser tydeligt, at kendskab fremmer forståelsen, og jeg mener i høj grad, at der er brug for større forståelse af den pressede situation, som mange kontanthjælpsmodtagere befinder sig i. Der er ingen tvivl om, at jo bedre vi kender hinanden, desto større forståelse har vi også for den situation, vi hver især kan være i,« siger Jann Sjursen. Han mener, at debatten om kontanthjælpen har taget »en helt gal drejning« i de seneste måneder.

»Når kontanthjælpsmodtagere i den grad er blevet skydeskive i den offentlige debat om velfærdsydelser, kan det godt hænge sammen med, at så få rent faktisk kender én på kontanthjælp. Solidariteten i vores samfund er betinget af, at vi kender hinanden og kerer os om hinanden. Og når kun hver femte dansker kender en kontanthjælpsmodtager, er det måske svært at være solidarisk, sådan som debatten kører lige nu,« siger Jann Sjursen.

//Ritzau//