Regeringens uddannelses-tvang halverer unges indtægt

Og det forringer chancerne for, at regeringens planer om færre unge på kontanthjælp overhovedet lykkes, mener Michael Svarer, som er professor i økonomi fra Aarhus Universitet.»Hvis den ledige grundlæggende ikke har lyst eller kvalifikationer til at tage en uddannelse, men bliver det pålagt, så er der ikke de bedste forudsætninger for, at det lykkes at tage en uddannelse,« siger han og fortsætter:

»Der kan også være nogen i den aldersgruppe, som synes, at den økonomiske omkostning ved at starte på en uddannelse er for høj,« forklarer Michael Svarer, som derfor ikke vurderer, at uddannelsestvangen vil have store effekter for den gruppe, medmindre man indretter systemet sådan, at incitamentet er større.

En kontanthjælpsmodtager over 25 år uden børn ville skulle vinke farvel til knap 5.000 kroner om måneden ved at starte på en SU-givende uddannelse. Alternativet er dog ikke bedre, for hvis man ikke vil tage uddannelse eller job, kan kommunen fratage kontanthjælpen helt.Når de politiske forhandlinger om en reform af kontanthjælpssystemet starter i den kommende tid, er regeringens støtteparti helt klar i mælet:

»Vi er modstandere af, at man skal gå ned i ydelse,« siger arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl (EnL) og tilføjer, at det er altafgørende, at de unge er motiverede til at tage en uddannelse for at de kan færdiggøre den.Men regeringspartierne er langtfra så klare i spyttet.

»Der er argumenter for, at de skal blive på deres nuværende sats, men det er ikke afklaret endnu,« siger arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen (SF), som får opbakning til det synspunkt fra sin kollega hos De Radikale, Nadeem Farooq.

Men hos Socialdemokraterne er holdningen mere afvisende, selv om arbejdsmarkedsordfører Leif Lehn Jensen godt kan forstå, at økonomien kan afholde ufaglærte fra at tage en uddannelse, og at incitamenterne derfor er vigtige.»Men jeg kan ikke forestille mig, at vi kan finde nogen penge til det lige nu,« siger han til metroXpress.