Skjulte våben fundet i Tingbjerg

Endnu et våbenfund i Tingbjerg: Jagtriffel, haglgevær og ammunition fundet gemt væk i grønt område.


Politiet har fundet to våben, der var gemt væk i et grønt område i Tingbjerg i København.

Det er tale om en jagtriffel og et haglgevær med tilhørende ammunition, som er fundet i bydelen, der har været plaget af skyderier de senere år.

- De er fundet ude i et grønt område, hvor de var gemt væk, fortæller den centrale efterforskningsleder Kristian Aaskov fra Københavns Politi.

- Den seneste tid har vi haft fokus på at søge efter interessante genstande i fokusområder, og der er Tingbjerg et af dem, tilføjer han.
Politiet kæder våbenfundene sammen med et indbrud i det socialt belastede område, som tidligere har været ramme for en række skyderier i konflikten med rockermiljøet.

- Der har været et indbrud i Tingbjerg, og de kunne måske stamme derfra. Men det er endnu ikke hundrede procent verificeret, fortæller Kristian Aaskov.

Våbnene har ikke umiddelbart været anvendt i voldelige overfald eller lignende, oplyser politiet.
Efter et knivstikkeri nytårsnat ransagede politiet et værested i Tingbjerg og fandt en pistol, en maskinpistol, en del ammunition samt en håndgranat.

/ritzau/

Sideansvarlig: Heidi Andersen
Oprettet: januar 2012
Senest opdateret: januar 2012
  • del
    del
     
  • Udfyld venligst felterne

  • send tip
    send tip
  • print
    print
  • læs op
    læs op